Jobcentret sender mig i den ene arbejdsprøvning efter den anden, hvorfor?

Arbejdsprøvning er jobcentrets mulighed for at få afklaret, hvor mange timer du kan klare at arbejde og under hvilke forhold. Igen har jobcentret, som nævnt i min Blog Hvorfor har jobcentret altid fokus på arbejde, altid fokus på at du bliver en del af fællesskabet og derved en del af arbejdsstyrken.

Nå det så er sagt, møder jeg mennesker, der har været igennem flere arbejdsprøvninger og nogle af meget lang varighed. Og de er forståelig nok undren over, hvordan dette kan være. Jeg ser at der er forskellige forhold, der kan ligge til grunde for at dette sker. I min Blog Læser jobcentret slet ikke mine helbredsoplysninger nævner jeg skånehensyn og helbredsoplysninger. Netop hvis der ikke er fuld fokus på alle dine skånehensyn eller der kommer nye helbredsmæssige oplysninger på dig, mens du er i en arbejdsprøvning, kan det gøre, at arbejdsprøvninger skal forlænges eller helt afbrydes og en ny arbejdsprøvning skal iværksættes.

Derfor er det så vigtigt, at der bliver taget hensyn til alle dine skånehensyn og de tiltage, der kan behjælpe disse. Dette kan være ved at få en fysioterapeut ud på arbejdspladsen, og være med til at indrettet arbejdspladesen, så den passer til dine skånehensyn og kan mindske dine fysiske eller mentale begrænsninger. Dine skånehensyn får du netop beskrevet i dine helbredsmæssige oplysninger, så derfor vil jeg fortsat opfordre dig til, at være opmærksom på, om alle dine skånehensyn bliver ordenligt beskrevet i dine helbredsmæssige dokumenter.

Hvis der kommer nye helbredsmæssige oplysninger på dig, mens du er i en arbejdsprøvning, kan der i disse også være nye skånehensyn. Og derved danner den nuværende praktik, ikke et retvisende billedet af din arbejdsevne. Derfor skal den nuværende arbejdsprøvning rettes til, i forhold til alle dine skånehensyn og kan dette ikke lade sig gøre, skal en ny arbejdsprøvning påbegyndes.

En anden ting, der kan være med til at din arbejdsprøvning bliver forlænget eller du skal igennem flere arbejdsprøvninger kan være, hvis der er et ustabilit fremmøde og at arbejdsprøvningen løber over en kort periode, inden den må afbrydes. Når jobcentret skal lave en brugbar redegørelse af din arbejdsevne, så skal arbejdsprøvningen vise, at du har kunne deltage stabilt og den skal være over en længere periode. Normalt er det min. 13 uger. I den tid, skal jobcentret have forsøgt at sætte din tid op og ned, så de kan finde det antal timer, din arbejdsevne er på. Min erfaring er, at når der er et ustabilit fremmøde eller arbejdsprøvningen må afbrydes før tid, så skyldes det, at der ikke er taget hensyn til dine skånehensyn, at der kommer nye helbredsmæssige oplysninger eller at arbejdspladsen ikke er klædt på til at have folk i arbejdsprøvning.

Jeg anbefaler altid, at vente med at iværksætte en arbejdsprøvning, til de helbredsmæssige oplysninger og dine skånehensyn er optimalt beskrevet. Og du er blevet mere bevist om, hvad du kan og ikke kan, samt hvad der kan afhjælpe dig i de situationer, der er mere udfordrende. Desuden vil jeg anbefale, at du tydeligt beskriver, hvad det er der sker, når du bliver nød til at holde en pause fra arbejdet. Hvis dette er svært for dig, kan du spørge om muligheden for at få en mentor på arbejdspladsen, som netop kan være med til at beskrive din indsats på arbejdspladsen. Det er også vigtigt, at du giver dine kommentar til den redegørelse, som jobcentret laver angående din arbejdsevne, samt selvfølgelig undervejs i din arbejdsprøvning.

Når der er taget hensyn til ovenstående oplever jeg, at der kun behøves at etableres én arbejdsprøvning, hvis matchet mellem arbejdsplads og dig er korrekt. Jeg vil henvise til, at det i princippet ikke er vigtigt hvad du laver i en arbejdsprøvning, blot at arbejdspladsen kan tage hensyn til din helbredsmæssige situation og kan leve op til dine skånehensyn. Du er der kun for at få en beskrivelse af din arbejdsevne. Husk dog at du selv har stor indflydelse på, hvor du ønsker at komme hen og du må meget gerne selv rette henvendelse til en arbejdsplads, du syntes er interessant eller oplyse din jobkonsulent- blot husk dine skånehensyn.

/0 Kommentarer/af

Læser jobcentret slet ikke mine helbredsoplysninger?

Dette spørgsmål får jeg mange gange, når mennesker er kommet ind i systemet på grund af helbredsproblemer. Og det korte svar er: jo det gør de. Deres fokus er dog, som nævnt i min tidligere Blog Hvorfor har jobcentret altid fokus på arbejde, altid på dine muligheder for at blive tilknyttet arbejdsmarkedet, i det omfang som er muligt, i din helbredsmæssige situation.

Desuden får jobcentret hjælpe fra en Lægekonsulent, til at få oversat de latinske gloser. Og mest vigtigt, til at få et overblik over dine helbredsmæssige dokumenter i form af journaloplysninger, statusattester, general helbredsattester, afsluttende statusser, epikriser m.m. Lægekonsulenten kan gå ind og vurderer, hvorvidt en behandling generelt vil fremme din helbredsmæssige situation, når han/hun ser på hele din helbredsmæssige situation.

Der er 2 ting jobcentret specielt lægger mærke til, når de læser din helbredsdokumenter. Det er om der er behandlingsmuligheder og hvorvidt disse skal afprøves, for at forbedre dit helbred. Dette kan både være i form af operationer, medicin, træning og så videre. Desuden ser de på, hvilke skånehensyn der er i forhold til dine helbredsmæssige udfordringer og hvad der kan være med til at behjælpe disse skånehensyn. Det kan være i form af flere pauser, mere ro, kortere intervaller når du skal lave noget m.m.

Og hvad kan du så bruge denne viden til? Dette er vigtigt når du ved, at en sundhedsfaglig personale skal beskrive din helbredsmæssige situation. Derved har du mulighed for at komme med dine kommentar, så du få dækkes alle dine skånehensyn og få noteret disse ned i dine helbredsmæssige dokumenter. Så er du mere sikker på, at det bliver en realistisk plan jobcentret laver fremadrettet med dig. Desuden kan du få en god snak med det sundhedsfaglige personale, om de behandlingsmuligheder der er. Samt hvorvidt kommende behandlinger vil give så effektive forbedring i dit helbred, at beskrivelse af dette er med til at fremme din sag. Derved få du muligheden for at bidrage med dine egne erfaringer og er mere bekendt med, hvad det er der bliver sendt til jobcentret.

Jeg benytter mig altid af muligheden for at kontakte Sundhedsfaglige personale, for at få en dialog om, hvad der er vigtigt, de har fokus på, når de skriver diverse helbredsmæssige dokumenter. Desuden har vi altid mulighed for at komme med vores egne kommentar og vedlægge relevante dokumenter, når sagen skal vurderes af Lægekonsulenten eller anden instans. For mig er alting et samarbejde, for at opnå dine ønsker.

/0 Kommentarer/af

Fantastisk samarbejder der på kort tid førte til indkaldelse til Rehabiliteringsmøde!

I april blev jeg kontaktet af en borger, som havde et ønske om at overgå til et Ressourceforløb og havde brug for vejledning til, hvordan dette kunne lade sig gøre. Jeg gik ind i sagen som Partsrepræsentant og vi fik lavet en realistisk plan, for den kommende tid, i samarbejde med jobcenters Socialrådgiver. Og så er det godt nok gået stærkt!

Psykiater, Bostøtte, Aktivitetssted, Socialrådgiver blev alle vejledt mod det fælles mål: at få sagen på Rehabiliteringsmødet, samt hvorfor dette var vigtigt. Alt dokumentation blev leveret hurtigt og fyldestgørende, og sagen kunne vurderes ved Socialmedicinsk enhed og derefter til kvalitetskontrol. I onsdags fik vi så besked på, at sagen er blevet godkendt til at komme på Rehabiliteringsmøde.

Jeg takker for en fantastisk indsats fra jobcentret, psykiatrien, Visitation Social og Aktivitetssted.

Glæder mig til at endnu et menneske får et overblik over, hvad fremtiden kommer til at bestå af, så vedkommende kan få ro på livet.

/0 Kommentarer/af

Hvorfor har jobcentret altid fokus på arbejde, når mit helbred ikke er til at kunne arbejde?

Som jeg nævnte i mit Blogindlæg: Mindre utryghed ved Jobcentret, vil jeg forsøge at beskrive de arbejdsgange som Jobcentrene benytter sig af.

Tit bliver jeg mødt med spørgsmålet: Når nu Jobcentret har fået alle mulige informationer og dokumentationer om, hvad det er jeg har af begrænsninger, hvorfor bliver de så ved med at have så stor fokus på, at vil have mig tilbage til arbejdsmarkedet?

Og jeg følger dig. Det kan godt virke mærkeligt. Jeg har dog erfaret, at det skyldes en helt speciel medmenneskelig tankegang.

Jobcentret ønsker kun for dig, at du fortsat er en del af fællesskabet. At du ikke bliver kørt ud på et sidespor og kommer til at leve et parallel liv i forhold til dine medmennesker. At være en del af fællesskaber er for Jobcentret, også at være en del af arbejdsmarkedet og være med til at bidrage til fællesskabet.

Vores arbejde er i Danmark en stor del af vores identitet. Hvad laver du så, er næsten altid det andet vi spørg om, efter vi har fundet ud af, hvad hinandens navne er. Hele den danske model er bygget om omkring, at vi alle bidrager, i det omfang vi kan, til fællesskabet. Og det er dette fællesskab, Jobcentret vil at du er en del af og derfor vil de altid have fokus på dine muligheder for at arbejde, også selv om det er begrænset.

/0 Kommentarer/af

Mindre utryghed ved jobcentret

Hver gang jeg møder et nyt menneske, der har en sag ved jobcentret, er der altid en fast følgesvend og det er utrygheden.

Og forståeligt nok, for der er rigtig mange ting som vi skal forholde os til, når vi får en sag ved jobcentret.

Det har altid været et mål for mig, at fjerne så meget så mulig at denne utryghed, da dette giver grundlag for mere ro i dit liv og at du derved får et større overskud til at varetage din sag.

Min erfaring er, at utrygheden kan mindskes, ved at forklare, hvad der skal ske i den enkelte sag og give dig kendskab til dine valgmuligheder.

Da jeg gerne vil at du skal føle sig mere tryg, når du har en sag ved jobcentret, har jeg sat mig for, at tydeliggøre, hvad der er for arbejdsgange, der forgår ved jobcentret, samt hvad du skal være opmærksom på, for at fremme din sag.

Du vil kunne følge dette løbende her på min blog, og du skal være meget velkommen til at sende en mail med spørgsmål og ting du ønsker uddybet på kontakt@annikamilo.dk

Jeg glæder mig til at høre fra dig og ønsker dig en rigtig god dag.

/0 Kommentarer/af

Den glade socialrådgiver – hvad gavner det din sag?

Da jeg i sin tid startede som sagsbehandler, var det fordi at jeg var nysgerrig på, hvorfor det system som vi alle har valgt, har så dårligt et ry, at ingen ønsker at være en del af det. Og kunne jeg tillade mig at være med til at kritisere et system, som jeg endelig ikke kendte fuldt ud? Og hvor var et bedre sted at lære dette at kende end ved at arbejde i selve systemet.

Desuden havde jeg en overbevisning om, at masser af positiv energi vil gavne meget mere end kritik. Derfor begav jeg mig ud på en mission, hvor jeg ville være nysgerrig, spørgende, undrende og nytænkende. Og altid var min kommunikation positiv og respektfuld.

Jeg erfarede hurtigt at min tilgang åbnede døre og gav en solidt netværk. Alt sammen til gavn for de borgere, jeg samarbejdede med. Og borgerne følte sig set og hørt, og skulle bruge mindre energi for at kæmpe deres sag. Det gav dem mere energi til, at de kunne sætte sig ind i, hvordan de fremmede deres egen sag og vi i fællesskab nåede effektiv og hurtigt i mål.

Nøglen til at dette kan lykkes ligger i, at sørge for, at din socialrådgiver er glad! Og hvorfor så det? Din socialrådgiver er et menneske som alle os andre. Hvis hun/han oplever at hun/han konstant skal være i forsvarsmode, er det helt naturligt for mennesker, at vi går i kamp eller frys position og har øje for at vi selv overleve. Alle barriere er oppe og derved er fokus flyttet fra din sag.

Til gengæld hvis vi indgår i en respektfuld og positiv dialog, ved at spørge nysgerrig og oprigtig ind til, baggrunden for din socialrådgivers vejledning, så vil han/hun føle sig tryg og vil vi kunne fremme samarbejdet og derved din sag. Desuden vil vi som mennesker altid søge hen til hvor tingene føles godt, så hvis din socialrådgiver tænker positivt om din sag, vil han/hun hellere vælge at se på den, end den sag som vækker ubehagelige følelser hos hende/ham.

Tænk på sidste gang nogen havde gjort at du var i forsvarsposition og at du ikke var glad, følte du dig da tryg og var du parat til at indgå i et samarbejde med vedkommende? Nej vel. Så tænk på, at nogen havde været respektfuld og indgået i en positiv dialog med dig, vil du så have lyst til at fortsætte samarbejdet? Ja helt sikkert.

Derfor er det til gavn for din sag, at din socialrådgiver er glad.

/0 Kommentarer/af

”Du skal bare søge uddannelseshjælp”

Jeg vejleder lige nu en ung kvinde, lad os kalde hende Rosa. Rosa har læst og givet sin accept af, at jeg skriver denne blog omkring hendes situation.

Rosa har været i efterværn de seneste næsten 3 år. Hun har netop afsluttet gymnasiet og er ved at flytte hjemmefra. Hun har søgt ind på en videregående uddannelse og alt tegner lyst for den unge kvinde.

I marts måned 2019 oplyste kommune at hendes efterværn vil blive stoppet og at hun skulle søge SU i stedet. Efter en dialog med kommunen, valgt de heldigvis at forlænge efterværnet til 30.06.19 og Rosa var færdig med gymnasiet.

Rosa fik besked på, at hun kunne søge uddannelseshjælp, når hun ikke længere var på efterværn. Desværre har familieafdelingen ikke været opmærksom på, at når et ungt mennesker har afsluttet hendes gymnasieuddannelse og har søgt ind på en videregående uddannelse, så er hun ifølge lovgivningen ikke berettet til uddannelseshjælp. Dette vil hun først være berettet til, hvis hun kan dokumentere, at hun ikke er kommet ind på uddannelsen. Rosa kan dog se at hendes gennemsnit er lavere, end kravet på hendes videregående uddannelse.

Rosa har siden februar 2019 forsøgt at finde et arbejde, men usikkerheden om, hvornår hendes efterværn slutter, hendes eksamen og planlægning omkring at flytte hjemmefra, har fyldt for Rosa. Rosa skulle nu bruge tiden til at finde et arbejde. Hun er dog ved at sunde sig over, at hun står uden mulighed for at blive berettet til uddannelseshjælp.

Jeg har været i dialog med kommunen og de har erkendt at Rosa er blevet vejledt forkert i forhold til uddannelseshjælp, samt at det er korrekt at Rosa ikke er berettet til uddannelseshjælp. De oplyste i første omgang, at Rosa blot stod i samme situation som alle andre unge mennesker, der har færdiggjort en grunduddannelse og har søgt ind på en videregående uddannelse. Heldigvis var min seneste samtale med Rosas socialrådgiver en anden. Hun var ved at undersøge, hvorvidt jobcentret skal være behjælpeligt i Rosas situation eller om familieafdelingen skal indover igen.

Tak til kommunen for at være lydhør og gerne vil indgå i en undersøgelse af, hvorvidt de kan være behjælpelige i Rosas situation.

Svaret blev at kommunen valgte at tilbyde, at Rosa kunne søge enkeltydelse til udgifter hun evt. ikke havde råd til selv at betale, samt oplyse at Rosas plejefamilie var blevet sagt op for sent, så de får ydelse fra kommunen i juli måned, så dem kan de give til Rosa.

/0 Kommentarer/af