22 årig indstillet til Førtidspension

I sidste uge havde jeg en 22 årigs sag på Rehabiliteringsmøde og teamet valgte at indstille dette unge menneske til en Førtidspension. Til stor glæde for vedkommende og vedkommendes familie. Jeg har været partsrepræsentant i sagen siden april 2019.

Vejen for dette unge menneske og dennes familie har været lang. Der har, som ved andre sager, været fokus på muligheden for at blive tilknyttet arbejdsmarkedet fra jobcentres sid,. Derfor var min første opgave, at få indsamlet oplysninger der dokumentrede, hvorvidt vedkommende kunne være tilknyttet arbejdsmarkedet. Jeg samarbejdede her med psykiater og aktivitetssted, hvor vi fik skrevet redegørelser i forhold til vedkommendes muligheder for tilknytning til arbejdsmarkedet. Disse redegørelser dokumenterede tydeligt, at der i dette tilfælde, var tale om livskvalitet og blot at kunne begå sig i hverdagen. Desuden fik jobcentret dokumentation på, at en arbejdsprøvning vil forværre vedkommendes tilstand og derfor kom en arbejdsprøvning ikke på tale.

Derefter skulle vi have dokumenteret, hvorledes vedkommendes hverdag forløb. Hvilke ressourcer havde vedkommende, og hvad var med til at forværre vedkommendes situation i hverdagen. Her fik vi dokumentation fra Bostøtte og forældre, der gav en dybdegående beskrivelse af vedkommendes daglige udfordringer. Og hvordan vedkommendes hverdag kan se ud, på en god dag. Vedkommende selv har forsøgt at være med inde over sagen. Dog med negativ resultat, så sagen er kørt igennem med hjælp fra vedkommendes forældre og jeg som partsrepræsentant.

Jeg har oplevet en helt fantastisk forståelse fra jobcentres side, og de har forsøgt at efterleve vores ønske om at beskytte dette unge menneske bedst muligt. De har accepteret at alle møder er foregået uden deltagelse af dette unge menneske. At vi, på vegne af dette unge menneske, har haft dialogen med psykiatrien, aktivitetssted og bostøtte. Jobcentret har sørget for, at Rehabiliteringsmødet kunne foregå via Skype, så vedkommende kunne være i trykke rammer i forældrenes hjem. Desuden havde de forståelse for, at vedkommende blot hilste på til Rehabiliteringsmødet og derefter forlod mødet. Anmodning om at spørgsmål vedr. sagen blev henvendt til forældre og jeg, blev også accepteret.

Der blev fra begyndelsen af, lagt en tydelig plan om, hvad det var der skulle belyses i sagen. En plan der levede op til jobcentret arbejdsgange og lovgivningsmæssige krav. Og hvor der blev taget hensyn til dette unge menneske, og familien fik oplyst de enkelte trin vi skulle igennem. Jeg har kørt sagen igennem på rene dokumentationer og med minimal deltagelse fra vedkommende. Familien er løbende blevet forklaret, hvorfor de forskellige dokumentationer var vigtige og hvad der vile ske med sagen i jobcenterregi. Familien og jeg har løbende lavet en forventningsafstemning, så dette unge menneske, kunne rumme hele dette forløb.

Nu kan en familie have fokus på fremtiden og få ro på deres tilværelse. Jeg vil ønske dette unge menneske og familie alt mulig lykke til.

/0 Kommentarer/af

Under radaren – vælger at gå uden om systemet

Jeg oplever en større andel af de mennesker jeg taler med, der ønsker at finde en vej uden om systemet. Specielt den gruppe af mennesker der er gået ned med stress. Mange er faktisk blevet anbefales af deres egen læge, at sige deres stilling op og tage en periode på dagpenge, så de derved kan få den ønskede ro i deres liv. Alternativet er et forløb i sygedagpengeafdelingen, og det er både den enkelte og lægen godt klar over, kan have negativ konsekvenser for helbredstilstanden.

Stress er på nuværende tidspunkt ikke anerkendt som en diagnose. Så skal det kaldes en tilpasningsreaktion eller belastningsreaktion. Og det kan giver udfordringer i forhold til jobcentres mulighed for at hjælpe det enkelte medmenneske. Desuden har vores system fortsat svært ved at indarbejde sammenhængende mellem den mentale og fysiske tilstand, da vores sundhedssystem endnu er delt op i en mental og en fysisk del.

Når jeg som social rådgiver spørg ind til grundet til, at vælge at gå under radaren og ikke benytte sig at muligheden for at få sin sag belyst i sygedagpengeafdelingen, men vælge at sige sit arbejde op i stedet, er det generelle svar: I sygedagpengeafdelingen er der fokuseret på at få mig hurtigste muligt tilbage til min arbejdsplads og der mangler tilbudt til at forbedre min helbredsmæssige tilstand. Desuden har de fokus på at få belyst de negative ting ved min helbredsmæssige tilstand og jeg er meget usikker på, hvilke krav der er til mig. Ved at gå på dagpenge, kan jeg få den ro jeg har brug for. Og jeg kender kravene om at tjekke jobforslag hver 7. dag og sende 2 ansøgninger om ugen, samt registrere én ansøgning og ét cv pr. måned. Og her er der fokus på mine ressourcer og et ønske om at hjælpe i forhold til at finde den rette stilling til mig.

Begge steder skal den enkelte til samtale vedr. mulighederne for at komme tilbage til arbejdsmarkedet, men måden disse samtaler foregår på opleves meget forskelligt. I sygedagpenge, syntes de mennesker jeg taler med, at det virker som om, at sygedagpenge er i tvivl om deres helbredsmæssige situation er korrekt og konstant skal have dokumentation på rigtigheden af deres helbredsmæssige begrænsninger. Og dette er en udfordring, da sygedagpenge lovgivningsmæssigt netop skal indhente helbredsmæssige oplysninger, for at have dokumenteret grundlag for at vurdere sagen. På dagpenge opleves det, at der er en respekt for at den enkelte tager sagen i egen hånd og siger sit arbejde op, for at finde et arbejde, der bedre passer til den nuværende situation. Og hvis kravene bliver opfyldt for at modtaget dagpenge, så blander sagsbehandler sig endelig ikke og stiller ikke yderlige krav. Dette giver den ro der er brug for i forhold til at få bearbejdet stress.

Jeg tænker at banen er ved at blive kridtet op til, at vi vil se en mere individuel vurdering af, hvad der er den korrekte vej for den enkelte. Samt at den enkelte har behov for at få opbakning i forhold til, hvad de tænker der kan være det rigtige for dem i deres situation. Allerede når vi oplever læger henvise til at gå under radaren, i stedet for at henvise til de traditionelle tilbud, så tænker jeg at det er et skridt til at få set på opdelingen af de mentale og fysiske sundhedstilbud. Og når vi begynder at finde vej uden om systemet, så tænker jeg at det er et tegn på at vores system har brug for at ændre deres tilbud. Tænk hvis jobcentret gik igennem samme forandring som f.eks. bibliotekerne har gjort de seneste år. Fra at være et sted, hvor vi skulle være stille og kun måtte være der, hvis vi kunne følge biblioteks regler. Og fik bøder, hvis vi trådte ved siden af. Til et sted, hvor det er blevet brugernes hus og brugerne kan komme med ønsker om, hvilke tilbud der skal være i huset. Et sted, hvor vi kan komme og få vejledning om alt mellem himmel og jord. Og hvor der er blevet rigtig højt til loftet og der er et naturligt at søge hen, når vi har brug for hjælp og støtte i konkrete sager.

/0 Kommentarer/af

Klage over jobcentret eller ej?

Du har altid mulighed for at klage over det arbejde der bliver udført i jobcentret. Om det er klager omkring den måden din socialrådgiver håndtere din sag, klage over partshøringer eller afgørelse du har modtaget eller andet, så har du ret til at komme med dine kommentar. Klagen kan både være skrifteligt og mundligt.

Som sin bisidder eller partsrepræsentant vil jeg altid anbefale at dine kommentar er skriftelige, da vi derved kan dokumentere, hvad vi præcis har klaget over. Desuden vil jeg henvise til relevante principafgørelser, hvis sådan forefindes. Principafgørelser er de principielle vurderinger Ankestyrelsen laver, når en klage bliver indleveret til dem. Jeg kommer nærmere ind på dette længere nede i bloggen.

Hvis du ønsker at klage over den måde din socialrådgiver håndterer din sag på, så kan du enten klage direkte til din socialrådgiver, til din socialrådgivers leder eller direkte til Borgmesteren. Generelt kan jeg oplyse, at uanset hvem du klager til, så vil din socialrådgiver se klagen og have mulighed for at komme med kommentar til denne. Så hvis du f.eks. laver en Borgmesterklage, så vil borgmesterkontoret sende den ned til afdelingslederen og lederne vil sende den videre til din socialrådgiveren. Derved vil din socialrådgiver blive bedt om smide alt hvad vedkommende har i hænderne og komme med en kommentar angående din klage. Det er her vi skal vurderer, om klagen er værd at skrive, da der derved ikke vil blive lavet yderligt i din sag, før din socialrådgiver er kommet med en kommentar. Selvfølgelig kan din oplevelse være så uacceptabelt, at Borgmesteren skrider til handling eller beder afdelingslederne om handling i forhold til din klage.

Desuden har du ret til at komme med dine kommentar, hvis du modtager en partshøring eller afgørelse. Fristen for modtagelse af dine kommentar er 4 uger fra modtagelse af brev eller mail. Når du anmoder mig om at være behjælpelig med at skrive en klage, er det derfor vigtigt, at du kommer hurtigst muligt, så vi har tid til at skrive en klage med dokumentation for vores påstand. Der er dog mulighed for at anmode om udsættelse af fristen, hvis der er en rigtig god grund, som for eksempel sent modtagelse af partshøringen eller afgørelsen.

Når du kommer med kommentar til en partshøring, så vil dine kommentar blev set igennem af kommunen. Generelt af din egen socialrådgiver. Her har kommunen så mulighed for at give dig medhold eller fastholde deres vurdering. Jeg vil altid anbefale at vi har dokumentation for vores påstande. Så derfor vil det være mest optimalt, at du fra starten af din sag, får alt på skrift. Desuden vil henvisning af relevante paragraffer og principafgørelser altid gøre at dine kommentar står stærkere. Husk igen, at vælger du at komme med kommentar, så vil din socialrådgivers tid gå med dette og din sag vil stå stille for en tid.

Modtager du en afgørelse, så har du som sagt mulighed for at klage indenfor 4 uger. En klage skal sendes til kommunen, så de har mulighed for at ændre deres afgørelse. Hvis de fastholder deres afgørelse, så vil din klage blive sendt til Ankestyrelsen. Og det er her du kan gøre en stor forskel i forhold til, hvorledes kommunen skal vurdere i din sag og lignende sager fremadrettet. Ankestyrelsen vil se på, om der i forvejen er principafgørelser, som kan give dig eller kommunen ret/medhold. Ankestyrelsen kan også vurdere, at din sag skal være en principiel sag, så deres vurdering vil være det kommunen fremadrette vil lave afgørelser ud fra. Ankestyrelsen er dem der er med til at vurdere, hvorledes lovgivningen skal læses og udføres i praksis. Dette sker netop via principafgørelser.

Derfor kan det både være en god idé for dig og kommunen, at du klages over en afgørelser. Kommunen sidder nogen gange og mangler en principafgørelse, til at kunne benytte i forhold til en klage, så de ved hvorledes de skal fortolke lovgivningen og udføre den i praksis. Så du kan faktisk være med til at hjælpe dig selv, kommunen og kommende sager, hvis du klager over en afgørelse. Du skal dog være opmærksom på, at sagerne ved Ankestyrelsen kan tage rigtig lang tid. Så det er vigtigt at vi har fokus på, at selve din hovedsag forsat kan komme videre. Som social rådgiver og konflikthåndteringskonsulent vil jeg altid indgå i en dialog og forventningsafstemning med dig, for at finde frem til, hvad der vil fremme din sag bedst i forhold til at klage eller ikke at klage.

/0 Kommentarer/af

Det firkantet system

Jeg har i den seneste tid i mine blogs, beskrevet hvorledes en sag kan kommer igennem systemet. Hvordan jobcentret tænker og hvad du skal være opmærksom på i forhold til at fremme din sag. For mig som sparringspartner er det vigtigt, at du får kendskab til mulighederne i systemet. For du skal kunne træffe dine beslutninger på et uvildigt oplyst grundlag.

Som bisidder oplever jeg tit, at mine kunder syntes systemet er meget firkantet og at de har svært ved at se, hvordan de skal passe ind i disse kasser. Og ja lovgivningen ligger op til, at vi alle skal behandles ens og der er en tildens til at mene, at vi alle handler på samme måde. Denne tankegang tænker jeg stammer tilbage til tiden, hvor vi i vores samfund havde brug for folk, der fulgte en ens vej og hvor der brug for folk, der fulgte en orden og handlede ud fra en given dagsorden.

Min erfaring er, at systemet igennem de seneste år, er ved at få øjnene op for, at der i vores samfund er brug for mennesker med en individuel og innovativ tankegang. Og specielt har samfundet brug for iværksættere, da vi ikke mere kan leve af industrisamfundet. Der er brug for at vi alle kan benytte vores spidskompetencer og at der bliver plads til, at vi kan udvikle disse. Dog tager det tid at få rettet hele systemet til, at der bliver en mere individuel behandling af den enkelte sag. Så vi ikke længere skal passe ind i en kasse for ellers ved systemet ikke, hvad det skal gøre med os.

Dem som kender mig, ved at jeg altid vil gå efter at opnå det optimale, under de givende forudsætninger. Og det er netop det jeg har gjort i den seneste årrække. Jeg har lært reglerne i systemets spil, da jeg på den måde kan være med til at forbedre reglerne, så det passer bedre til nutidens individuelle og innovative tankegang. Derfor er det så vigtigt for mig som social rådgiver at formidle, hvorledes jobcentrets arbejdsgang og tankegang er, så du står stærkere i systemets spil. For kun ved at kende reglerne i spillet, har du en mulighed for at få de firkantede kasser, til at passe til den målsætning, som du har.

/0 Kommentarer/af

Hvad sker der, når mit helbred gør at jeg ikke kan forsørge mig selv?

Jeg har tidligere beskrevet, hvorledes jobcentret benytter dine helbredsmæssige dokumenter og hvorledes du kan undgår at komme i en ene arbejdsprøvning efter den anden, i mine blogs Læser jobcentret slet ikke mine helbredsmæssige oplysninger og Jobcentret sender mig i den ene arbejdsprøvning efter den anden, hvorfor.

I denne blog, vil jeg gerne beskrive det generelle forløbet i din sag, når dine helbredsmæssige oplysninger er indhenter og alle dine skånehensyn er blevet efterlevet i en stabil og længere varig arbejdsprøvning, med en fyldestgørende afsluttende status af din arbejdsevne og din effektive arbejdstid. Det vil sige de timer du kan arbejde effektivt.

Hvis det viser sig, at dit helbred gør, at du ikke kan forsøge dig selv på ordinær vilkår, vil jeg som din bisidder eller partsrepræsentant anmode om, at din sag bliver gjort klar til at komme på Rehabiliteringsteamet. Dette team kan ud fra dine helbredsmæssige oplysninger og din arbejdsprøvning indstille til et Ressourceforløb, Fleksjob eller Førtidspension.

Som privat social rådgiver i din sag er der 3 ting jeg er opmærksom på, på nuværende tidspunkt:

  1. Ligger der en endelig vurdering fra Lægekonsulenten?
  2. Er Rehabiliteringsplanen opstartet?
  3. Har sagen været forbi kvalitetsteamet?

Lægekonsulenter er den der hjælper jobcentret, med at læse de helbredsmæssige oplysninger. Samt laver en samlet vurdering af alle dine helbredsmæssige dokumenter og beskriver, hvordan vedkommende ser dine helbredsmæssige udfordringer og om der kan være yderlige tiltage, der kan forbedre din helbredsmæssige situation. Her er det vigtigt, at det beskrives om din tilstand er stationær og om alle muligheder er udelukket for f.eks. yderlig behandling. Lægekonsulenten skal i princippet kun ser på dine helbredsmæssige oplysninger og skal derfor i princippet ikke tage din arbejdsevne vurdering med i vedkommens endelige vurdering. Du kan bede om at få oplyst, hvilke helbredsmæssige dokumenter Lægekonsulenter bliver præsenteret for. Samt mulighed for at sende andre dokumenter ind, som du finder relevant i forhold til få en samlet vurdering af din helbredsmæssige situation.

Rehabiliteringsplanen skal bruges, når din sag skal forelægges rehabiliteringsteamet. Den er delt op i 2 dele. Den forberedende del og den helbredsmæssige/arbejdsevnemæssige del. Den forberedende del skal du udfylde. Her er en række spørgsmål du skal besvare, og det er her du kan komme med din vurdering af, hvad du tænker der kan være med til, at du kan være en del af arbejdsmarkedet. Samt hvordan du oplever din hverdag. HUSK herpå, hvorfor jobcentret fortsat har fokus på din arbejdsevne. Det beskrev jeg i min tidligere blog Hvorfor har jobcentret altid fokus på arbejde. Den anden del udfylder din socialrådgiver, med dine helbredsmæssige dokumenter og din arbejdsevne vurdering. Du kan anmode om at se, hvad det er der bliver vedlagt, og har også mulighed for at vedlægge dokumenter du syntes er vigtigt.

Når Lægekonsulenten endelige vurdering og Rehabiliteringsplanen er færdig, så skal din sag vurderes af et kvalitetsteam. Dette team ser på om sin samlede sag er ordentlig belyst. Det vil sige, at de vurdere at der er alle de oplysninger, der er behov for i din sag. Samt om de kan se nogle “huller” i sagen, som kan gøre at sagen bliver tilbagevist fra Rehabiliteringsteamet. Dette kan ske, hvis f.eks. beskrivelse fra din arbejdsprøvning ikke er tydelig nok omkring, hvorvidt der er taget hensyn til alle dine skånehensyn eller at der er nogle muligheder for at forbedre din helbredsmæssige situation, som ikke er afprøvet eller beskrevet, hvorfor de ikke er afprøvet. Er alt i orden, skal din socialrådgiver anmode om at få din sag på Rehabiliteringsteamet. Som derefter indstiller til et Ressourceforløb, Fleksjob eller Førtidspension. Rehabiliteringsteamet kan ikke lave en afgørelse i din sag. Den ved du modtage efterfølgende fra din Socialrådgiver eller pensionsteamet.

/0 Kommentarer/af

Paraplyfortællingen

Midt i skybruddet i denne uge, havde en ung mand søgt ly i vores kælderskakt. Jeg tilbød ham at låne en paraply, så han kunne komme tørt hjem. Vi aftale at han bare kunne stille den uden for vores dør. I går kom jeg så hjem og min paraply stod udenfor vores dør med beskeden:

” Hej venlige sjæl. Jeg vil bare lige sige tusinde tak for lånt parablyen. Jeg kender ikke engang dit navn, men for mig vil du altid være den varm hjertet venlige sjæl som bor i Neighborhood.

Med venlig hilsen Kristian, en der har lånt dit parably”

Fantastisk hvad tillid, samarbejde og respekt kan føre med sig:-)

/1 Kommentar/af