Jeg har i den seneste tid i mine blogs, beskrevet hvorledes en sag kan kommer igennem systemet. Hvordan jobcentret tænker og hvad du skal være opmærksom på i forhold til at fremme din sag. For mig som sparringspartner er det vigtigt, at du får kendskab til mulighederne i systemet. For du skal kunne træffe dine beslutninger på et uvildigt oplyst grundlag.

Som bisidder oplever jeg tit, at mine kunder syntes systemet er meget firkantet og at de har svært ved at se, hvordan de skal passe ind i disse kasser. Og ja lovgivningen ligger op til, at vi alle skal behandles ens og der er en tildens til at mene, at vi alle handler på samme måde. Denne tankegang tænker jeg stammer tilbage til tiden, hvor vi i vores samfund havde brug for folk, der fulgte en ens vej og hvor der brug for folk, der fulgte en orden og handlede ud fra en given dagsorden.

Min erfaring er, at systemet igennem de seneste år, er ved at få øjnene op for, at der i vores samfund er brug for mennesker med en individuel og innovativ tankegang. Og specielt har samfundet brug for iværksættere, da vi ikke mere kan leve af industrisamfundet. Der er brug for at vi alle kan benytte vores spidskompetencer og at der bliver plads til, at vi kan udvikle disse. Dog tager det tid at få rettet hele systemet til, at der bliver en mere individuel behandling af den enkelte sag. Så vi ikke længere skal passe ind i en kasse for ellers ved systemet ikke, hvad det skal gøre med os.

Dem som kender mig, ved at jeg altid vil gå efter at opnå det optimale, under de givende forudsætninger. Og det er netop det jeg har gjort i den seneste årrække. Jeg har lært reglerne i systemets spil, da jeg på den måde kan være med til at forbedre reglerne, så det passer bedre til nutidens individuelle og innovative tankegang. Derfor er det så vigtigt for mig som social rådgiver at formidle, hvorledes jobcentrets arbejdsgang og tankegang er, så du står stærkere i systemets spil. For kun ved at kende reglerne i spillet, har du en mulighed for at få de firkantede kasser, til at passe til den målsætning, som du har.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *