I sidste uge havde jeg en 22 årigs sag på Rehabiliteringsmøde og teamet valgte at indstille dette unge menneske til en Førtidspension. Til stor glæde for vedkommende og vedkommendes familie. Jeg har været partsrepræsentant i sagen siden april 2019.
Vejen for dette unge menneske og dennes familie har været lang. Der har, som ved andre sager, været fokus på muligheden for at blive tilknyttet arbejdsmarkedet fra jobcentres sid,. Derfor var min første opgave, at få indsamlet oplysninger der dokumentrede, hvorvidt vedkommende kunne være tilknyttet arbejdsmarkedet. Jeg samarbejdede her med psykiater og aktivitetssted, hvor vi fik skrevet redegørelser i forhold til vedkommendes muligheder for tilknytning til arbejdsmarkedet. Disse redegørelser dokumenterede tydeligt, at der i dette tilfælde, var tale om livskvalitet og blot at kunne begå sig i hverdagen. Desuden fik jobcentret dokumentation på, at en arbejdsprøvning vil forværre vedkommendes tilstand og derfor kom en arbejdsprøvning ikke på tale.
Derefter skulle vi have dokumenteret, hvorledes vedkommendes hverdag forløb. Hvilke ressourcer havde vedkommende, og hvad var med til at forværre vedkommendes situation i hverdagen. Her fik vi dokumentation fra Bostøtte og forældre, der gav en dybdegående beskrivelse af vedkommendes daglige udfordringer. Og hvordan vedkommendes hverdag kan se ud, på en god dag. Vedkommende selv har forsøgt at være med inde over sagen. Dog med negativ resultat, så sagen er kørt igennem med hjælp fra vedkommendes forældre og jeg som partsrepræsentant.
Jeg har oplevet en helt fantastisk forståelse fra jobcentres side, og de har forsøgt at efterleve vores ønske om at beskytte dette unge menneske bedst muligt. De har accepteret at alle møder er foregået uden deltagelse af dette unge menneske. At vi, på vegne af dette unge menneske, har haft dialogen med psykiatrien, aktivitetssted og bostøtte. Jobcentret har sørget for, at Rehabiliteringsmødet kunne foregå via Skype, så vedkommende kunne være i trykke rammer i forældrenes hjem. Desuden havde de forståelse for, at vedkommende blot hilste på til Rehabiliteringsmødet og derefter forlod mødet. Anmodning om at spørgsmål vedr. sagen blev henvendt til forældre og jeg, blev også accepteret.
Der blev fra begyndelsen af, lagt en tydelig plan om, hvad det var der skulle belyses i sagen. En plan der levede op til jobcentret arbejdsgange og lovgivningsmæssige krav. Og hvor der blev taget hensyn til dette unge menneske, og familien fik oplyst de enkelte trin vi skulle igennem. Jeg har kørt sagen igennem på rene dokumentationer og med minimal deltagelse fra vedkommende. Familien er løbende blevet forklaret, hvorfor de forskellige dokumentationer var vigtige og hvad der vile ske med sagen i jobcenterregi. Familien og jeg har løbende lavet en forventningsafstemning, så dette unge menneske, kunne rumme hele dette forløb.
Nu kan en familie have fokus på fremtiden og få ro på deres tilværelse. Jeg vil ønske dette unge menneske og familie alt mulig lykke til.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!