I flere af de sager jeg er partsrepræsentant eller bisidder i, oplever jeg, at det kan være svært, at nå igennem til sagsbehandleren. Dette kan skyldes mange ting. Sagsbehandleren kan være syg, på kursus, have ferie, optaget af andre samtaler og meget mere. Jeg ved at en af de mest vigtige redskaber vi har, for at fremme vores sag, er at selv tage initiativ og kontakte sagsbehandleren, for at følge op på, hvor sagen nu står. Dette gælder også, selv om der er lavet en langsigtet plan. Denne kan ændres, grundet nye oplysninger. Og husk altid: Du har mere interesse i at din sag bliver belyst hurtigst muligt, end din sagsbehandler har. Det er dit liv og din fremtid, og derfor dig, der er mest berørt af at have en sag ved jobcentret.

I mange jobcentret har de afgrænset telefontid og det er kun muligt at komme til at tale med sin sagsbehandler i netop dette tidsrum. Alternativet er at skrive en mail, hvilket kan være en fordel, da du så har dokumentation på, at du har taget kontakt og hvad det er du ønsker at få uddybet. Hvis sagsbehandler ikke kan træffes, går jeg altid igennem jobcentret og anmoder om at komme til at tale med deres vagttelefon i den givende afdeling. Derved kan jeg få information om, hvorledes og hvordan jeg kan få fat på sagsbehandleren og de gør opmærksom på, at jeg har haft taget kontakt direkte til sagsbehandleren.

Nogen gange kan det være ekstra svært at få fat på sagsbehandleren og så er det intet i vejen for at bede om afdelingslederens oplysninger og tage kontakt til vedkommende. Her kan du endda være med til at hjælpe afdelingslederen, ved at gøre det synligt, at der er behov for at se på, hvorledes vi som borgere nemmere kan komme igennem til vores sagsbehandler. Jobcentrene har igennem flere år, forsøgt at fremme brugertilfredsheden og derfor vil din erfaring altid være en hjælp for dem. Jobcentret har ingen mulighed for at gøre deres arbejde endnu bedre, hvis ikke vi som borger oplyser, hvorledes vi oplever at være bruger af systemet. Jeg vil altid anbefale at alt dialog foregår i en tone, der fremmer samarbejdet. Hermed vil jeg henvist til at spørge nysgerrig ind til, hvorvidt der er noget du selv kan gøre, for at få nemmere kontakt til sagsbehandleren. og hvad du tænker kan fremme samarbejdet.

Når alt dette er sagt, er jeg helt bevist om, at overskuddet omkring at selv følge op på din sag, kan være minimal. Og at din situation kan virke meget uoverskuelig. Og usikkerheden omkring hele fremtiden fylder. Min erfaring er, at det bedste for alle, er at have én ved vores side, som vi kan vende sagen med og som måske kan være behjælpelig med kontakten til jobcentret. Blot det at få sat ord på vores frustration, kan være med til, at vi føler, at vi har indflydelse på vores liv og kan være med til at bestemme, hvorledes vores liv skal se ud. Ønsker du dig én ved din side, som også kender spillereglerne i jobcentret, skal du være meget velkommen til at tage kontakt her for en uforpligtende samtale.

Jeg ønsker dig et rigtig godt samarbejde med dit jobcenter og din sagsbehandler.

Bogen her har udfordret mig i forhold til alt den viden jeg har omkring behandling af depression og jeg er nu i gang med at læse den for 2. gang, da min hjerne skal vendes 360 grader, for at forstå og formidle denne viden.

Jeg vil gerne have lov til at anbefale denne bog, hvis du ønsker en ny vinkel på, hvorledes du kan behandle depression. Du har måske tidligere prøvet kognitiv terapi eller psykolog. Tænker at det skyldes mangel på signalstoffet serotonin eller at lykkepiller er løsningen. Dette udfordre denne bog.

I store træk anbefaler bogen, at vi ikke bruger energi på at analyser og gruble over vores depressive tanker. Vi skal lade tankerne være og gøre mindre ved dem. Derved gør den op med alt den viden om at vejen ud af en depression går gennem at tale om problematikkerne og finde et svar eller løsning på disse.

Der henvises til at sindet som udgangspunkt regulere sig selv. På samme måde som vores krop heler sig selv, hvis vi slår hul på knæet eller får rifter og brud, kan psyken det også. Men hvis vi piller og kradser i såret, heles det ikke og vi kan risikere, at vi får infektion eller arvæv. På samme måde som vores sår heler, vil vores sind hele, hvis vi undgår at dyrke følelserne ved at gruble over dem.

Undervejs i bogen kommer forfatteren med redskaber, der kan være behjælpelig til at fokusere på at gruble mindre på vores tanker og blot observere dem. Samt få opmærksomheden på livet udenfor os selv.

Jeg vil ønske dig god læselyst.