Gratis fleksibel regionalt behandlingstilbud til angst og/eller depression

En af de udfordringer jeg oplever, når vi bliver ramt af depression eller/og angst, er at vi bliver henvist til behandling ved psykolog eller psykiater, hvor der tit er der ventetid, samtidig med, at der kan være en egenbetaling. Ventetiden gør tit at vores tilstand bliver forværret og egenbetalingen kan afholde nogen fra at begynde i behandling.

Heldigvis er der kommet en anden form for behandlingstilbud, som kan være med til at behandle panik angst, social fobi, enkelt forbi og let til moderal depression. Og endnu mere vigtigt, det er et tilbud du kan arbejde med hjemme fra din egen stue og på de tidspunkter, du kan finde overskud til det.

Det er Region Syddanmark, der har lavet et Internetbaseret behandlingstilbud, hvor du i første omgang skal udfylde et skema, hvor du oplyser, hvilke udfordringer du oplever i din hverdag, Derefter vil du via Skype, have én times samtale med en psykolog, hvor hun/han vil spørge yderligt ind til dine udfordringer. Psykologen vil nu vende din beretning med hans/hendes kollegaer, for at vurdere, hvorvidt de kan tilbyde dig et forhandlingsforløb.

Forløbet er på 10-12 uger og tilrettes dine udfordringer. Du vil løbende modtage skriftelig og video information om, hvad dine udfordringer betyder og hvilke redskaber der kan afhjælpe. Samtidig vil du får nogle opgaver og en ca. ugentlig skriftelig tilbagemelding på disse fra din psykolog.

Tilbuddet er gratis og du bliver spurgt, hvorvidt det er okay, at din praktiserende læge får information om, at du deltager i forløbet. Du kan godt være i forløbet, selv om din praktiserende læge ikke bliver informeret. Du skal dog være opmærksom på, at så har din egen læge ikke mulighed for at følge op på evt. viderebehandling efter endt forløb. Som jeg har forstået det, vil der på Sundhed.dk stå, at du har deltaget i forløbet.

Du kan læse meget mere om forløbet her.

Håber at dette kan være med til at forbedre din livskvalitet og give dig nogle redskaber, som du kan bruge fremadrettet.

Ønsker dig rigtig god fornøjelse.

/0 Kommentarer/af

Klage over jobcentret eller ej?

Du har altid mulighed for at klage over det arbejde der bliver udført i jobcentret. Om det er klager omkring den måden din socialrådgiver håndtere din sag, klage over partshøringer eller afgørelse du har modtaget eller andet, så har du ret til at komme med dine kommentar. Klagen kan både være skrifteligt og mundligt.

Som sin bisidder eller partsrepræsentant vil jeg altid anbefale at dine kommentar er skriftelige, da vi derved kan dokumentere, hvad vi præcis har klaget over. Desuden vil jeg henvise til relevante principafgørelser, hvis sådan forefindes. Principafgørelser er de principielle vurderinger Ankestyrelsen laver, når en klage bliver indleveret til dem. Jeg kommer nærmere ind på dette længere nede i bloggen.

Hvis du ønsker at klage over den måde din socialrådgiver håndterer din sag på, så kan du enten klage direkte til din socialrådgiver, til din socialrådgivers leder eller direkte til Borgmesteren. Generelt kan jeg oplyse, at uanset hvem du klager til, så vil din socialrådgiver se klagen og have mulighed for at komme med kommentar til denne. Så hvis du f.eks. laver en Borgmesterklage, så vil borgmesterkontoret sende den ned til afdelingslederen og lederne vil sende den videre til din socialrådgiveren. Derved vil din socialrådgiver blive bedt om smide alt hvad vedkommende har i hænderne og komme med en kommentar angående din klage. Det er her vi skal vurderer, om klagen er værd at skrive, da der derved ikke vil blive lavet yderligt i din sag, før din socialrådgiver er kommet med en kommentar. Selvfølgelig kan din oplevelse være så uacceptabelt, at Borgmesteren skrider til handling eller beder afdelingslederne om handling i forhold til din klage.

Desuden har du ret til at komme med dine kommentar, hvis du modtager en partshøring eller afgørelse. Fristen for modtagelse af dine kommentar er 4 uger fra modtagelse af brev eller mail. Når du anmoder mig om at være behjælpelig med at skrive en klage, er det derfor vigtigt, at du kommer hurtigst muligt, så vi har tid til at skrive en klage med dokumentation for vores påstand. Der er dog mulighed for at anmode om udsættelse af fristen, hvis der er en rigtig god grund, som for eksempel sent modtagelse af partshøringen eller afgørelsen.

Når du kommer med kommentar til en partshøring, så vil dine kommentar blev set igennem af kommunen. Generelt af din egen socialrådgiver. Her har kommunen så mulighed for at give dig medhold eller fastholde deres vurdering. Jeg vil altid anbefale at vi har dokumentation for vores påstande. Så derfor vil det være mest optimalt, at du fra starten af din sag, får alt på skrift. Desuden vil henvisning af relevante paragraffer og principafgørelser altid gøre at dine kommentar står stærkere. Husk igen, at vælger du at komme med kommentar, så vil din socialrådgivers tid gå med dette og din sag vil stå stille for en tid.

Modtager du en afgørelse, så har du som sagt mulighed for at klage indenfor 4 uger. En klage skal sendes til kommunen, så de har mulighed for at ændre deres afgørelse. Hvis de fastholder deres afgørelse, så vil din klage blive sendt til Ankestyrelsen. Og det er her du kan gøre en stor forskel i forhold til, hvorledes kommunen skal vurdere i din sag og lignende sager fremadrettet. Ankestyrelsen vil se på, om der i forvejen er principafgørelser, som kan give dig eller kommunen ret/medhold. Ankestyrelsen kan også vurdere, at din sag skal være en principiel sag, så deres vurdering vil være det kommunen fremadrette vil lave afgørelser ud fra. Ankestyrelsen er dem der er med til at vurdere, hvorledes lovgivningen skal læses og udføres i praksis. Dette sker netop via principafgørelser.

Derfor kan det både være en god idé for dig og kommunen, at du klages over en afgørelser. Kommunen sidder nogen gange og mangler en principafgørelse, til at kunne benytte i forhold til en klage, så de ved hvorledes de skal fortolke lovgivningen og udføre den i praksis. Så du kan faktisk være med til at hjælpe dig selv, kommunen og kommende sager, hvis du klager over en afgørelse. Du skal dog være opmærksom på, at sagerne ved Ankestyrelsen kan tage rigtig lang tid. Så det er vigtigt at vi har fokus på, at selve din hovedsag forsat kan komme videre. Som social rådgiver og konflikthåndteringskonsulent vil jeg altid indgå i en dialog og forventningsafstemning med dig, for at finde frem til, hvad der vil fremme din sag bedst i forhold til at klage eller ikke at klage.

/0 Kommentarer/af

Hvad sker der, når mit helbred gør at jeg ikke kan forsørge mig selv?

Jeg har tidligere beskrevet, hvorledes jobcentret benytter dine helbredsmæssige dokumenter og hvorledes du kan undgår at komme i en ene arbejdsprøvning efter den anden, i mine blogs Læser jobcentret slet ikke mine helbredsmæssige oplysninger og Jobcentret sender mig i den ene arbejdsprøvning efter den anden, hvorfor.

I denne blog, vil jeg gerne beskrive det generelle forløbet i din sag, når dine helbredsmæssige oplysninger er indhenter og alle dine skånehensyn er blevet efterlevet i en stabil og længere varig arbejdsprøvning, med en fyldestgørende afsluttende status af din arbejdsevne og din effektive arbejdstid. Det vil sige de timer du kan arbejde effektivt.

Hvis det viser sig, at dit helbred gør, at du ikke kan forsøge dig selv på ordinær vilkår, vil jeg som din bisidder eller partsrepræsentant anmode om, at din sag bliver gjort klar til at komme på Rehabiliteringsteamet. Dette team kan ud fra dine helbredsmæssige oplysninger og din arbejdsprøvning indstille til et Ressourceforløb, Fleksjob eller Førtidspension.

Som privat social rådgiver i din sag er der 3 ting jeg er opmærksom på, på nuværende tidspunkt:

  1. Ligger der en endelig vurdering fra Lægekonsulenten?
  2. Er Rehabiliteringsplanen opstartet?
  3. Har sagen været forbi kvalitetsteamet?

Lægekonsulenter er den der hjælper jobcentret, med at læse de helbredsmæssige oplysninger. Samt laver en samlet vurdering af alle dine helbredsmæssige dokumenter og beskriver, hvordan vedkommende ser dine helbredsmæssige udfordringer og om der kan være yderlige tiltage, der kan forbedre din helbredsmæssige situation. Her er det vigtigt, at det beskrives om din tilstand er stationær og om alle muligheder er udelukket for f.eks. yderlig behandling. Lægekonsulenten skal i princippet kun ser på dine helbredsmæssige oplysninger og skal derfor i princippet ikke tage din arbejdsevne vurdering med i vedkommens endelige vurdering. Du kan bede om at få oplyst, hvilke helbredsmæssige dokumenter Lægekonsulenter bliver præsenteret for. Samt mulighed for at sende andre dokumenter ind, som du finder relevant i forhold til få en samlet vurdering af din helbredsmæssige situation.

Rehabiliteringsplanen skal bruges, når din sag skal forelægges rehabiliteringsteamet. Den er delt op i 2 dele. Den forberedende del og den helbredsmæssige/arbejdsevnemæssige del. Den forberedende del skal du udfylde. Her er en række spørgsmål du skal besvare, og det er her du kan komme med din vurdering af, hvad du tænker der kan være med til, at du kan være en del af arbejdsmarkedet. Samt hvordan du oplever din hverdag. HUSK herpå, hvorfor jobcentret fortsat har fokus på din arbejdsevne. Det beskrev jeg i min tidligere blog Hvorfor har jobcentret altid fokus på arbejde. Den anden del udfylder din socialrådgiver, med dine helbredsmæssige dokumenter og din arbejdsevne vurdering. Du kan anmode om at se, hvad det er der bliver vedlagt, og har også mulighed for at vedlægge dokumenter du syntes er vigtigt.

Når Lægekonsulenten endelige vurdering og Rehabiliteringsplanen er færdig, så skal din sag vurderes af et kvalitetsteam. Dette team ser på om sin samlede sag er ordentlig belyst. Det vil sige, at de vurdere at der er alle de oplysninger, der er behov for i din sag. Samt om de kan se nogle “huller” i sagen, som kan gøre at sagen bliver tilbagevist fra Rehabiliteringsteamet. Dette kan ske, hvis f.eks. beskrivelse fra din arbejdsprøvning ikke er tydelig nok omkring, hvorvidt der er taget hensyn til alle dine skånehensyn eller at der er nogle muligheder for at forbedre din helbredsmæssige situation, som ikke er afprøvet eller beskrevet, hvorfor de ikke er afprøvet. Er alt i orden, skal din socialrådgiver anmode om at få din sag på Rehabiliteringsteamet. Som derefter indstiller til et Ressourceforløb, Fleksjob eller Førtidspension. Rehabiliteringsteamet kan ikke lave en afgørelse i din sag. Den ved du modtage efterfølgende fra din Socialrådgiver eller pensionsteamet.

/0 Kommentarer/af

Vejen til et Fleksjob

Vejen til et Fleksjob

Et Fleksjob er din mulighed, for at arbejde på nedsat tid med de fysiske og mentale skånehensyn som du kan have. Du vil modtage løn for de effektive time du arbejder og få et tilskud fra kommunen for de resterende timer.

Generelt er der 2 ting, der skal være styr på inden kommunen kan vurdere, om du er berettet til et fleksjob.

  • Din helbredsmæssige situation.
  • Det faktiske timeantal du kan arbejde.

Jeg hører mange af de mennesker jeg taler med, have en opfattelse af at kommunen overhovedet ikke læser de helbredsoplysninger de modtager fra lægen, sygehuse, psykologer m.m. Som en af mine kunder udtrykte det: ”Hvis kommunen læste mine helbredsmæssige oplysninger, vil de også vide at jeg ikke vil kunne deltage i endnu en arbejdsprøvning”

Og det er netop i sådanne situation, at samarbejdet med kommunen kan gå skævt. Og et godt samarbejde vil for mig altid være det mest vigtige, for at opnå det mål DU ønsker.

Derfor vil jeg i denne blog, prøve at beskrive, hvordan det er at kommunen tænker, når du nævner at du gerne vil have et fleksjob.

Først skal jeg gøre opmærksom på, at du i princippet ikke kan bede om at få et fleksjob. Og din sagsbehandler ikke kan love dig et fleksjob.

Din sag skal i stedet forelægges et såkaldt Rehabiliteringsteam. Dette team kan bl.a. bestå at en læge, folk fra jobcentret, socialområdet og sundhedsområdet. De har alle læst din sag igennem og laver en vurdering ud fra deres kompetenceområder.

Dette Rehabiliteringsteam har mulighed for at indstille din sag til følgende:

  • Ressourceforløb
  • Fleksjob
  • Førtidspension
  • Tilbagevisning af sag

Rehabiliteringsteamet kan ikke lave en afgørelse i din sag, men kun indstille til én af ovenstående.

Så når du nævner at du gerne vil have et fleksjob, så skal din sagsbehandler gerne overveje, hvorledes det er muligt at få din sag på møde med Rehabiliteringsteamet!

Her skal din sagsbehandler gerne se på dine helbredsmæssige oplysninger og skal overordnet være opmærksom på følgende:

  • Er dine helbredsmæssige udfordringer beskrevet af kompetente fagfolk?
  • Er muligheder for forbedringer af dine helbredsmæssige udfordringer afprøvet?

Og derefter skal din sagsbehandler være sikker på, at dine skånehensyn er fuld ud belyst. Disse skånehensyn skal gerne være detaljeret beskrevet i dine helbredsmæssige oplysninger.

I princippet bruger din sagsbehandler dine helbredsmæssige oplysninger, til at finde ud af, hvilke skånehensyn du skal have i en kommende arbejdsprøvning. Lovgivningen ligger op til, at alle mennesker skal have en plads på arbejdsarbejdsmarkedet, da vi ikke vil udelukke nogen fra fællesskabet. Derfor vil din sagsbehandler altid have fokus på din arbejdsevne.

Når det er et Fleksjob du ønsker, er det meget vigtigt, at der er et timeantal på, hvor mange timer du kan holde til at arbejde, under de rette skånehensyn.

Hvis der ikke er dette, vil du højst sandsynlig blive indstillet til et Ressourceforløb af Rehabiliteringsteamet, for de kan ikke indstille til et Fleksjob, hvis de ikke ved hvor mange timer de skal indstille til.

Derfor er en arbejdsprøvning så vigtig i forhold til indstilling til et Fleksjob.

Når dette så er sagt, er min erfaring, at mange bliver sendt igennem den ene arbejdsprøvning efter de anden. Dette skyldes tit, at de helbredsmæssige oplysninger ikke er optimale, samt at dine skånehensyn ikke bliver efterlevet. Det kan dog også skyldes, at der kommer nye helbredsmæssige oplysninger, som gør at skånehensynene bliver ændret, og derfor bliver der nød til at blive lavet en ny beskrivelse af din arbejdsevne, med de rette skånehensyn.

En arbejdsprøvning forventer kommunen altid skal være af længere varig karakter og med et stabilt fremmøde. Dette betyder normalt i første omgang 13 uger, hvor der gerne skal beskrives forsøg på at sætte timeantallet op og hvad der skete ved det, samt selvfølgelig hvad der bliver gjort for at efterleve dine skånehensyn. Derfor vil jeg anbefale, at du selv er meget aktiv i forhold til at fortælle din kontaktperson, hvad det er du oplever omkring dit helbred, når du udfører forskellige arbejdsopgaver.

Hvis ovenstående skulle give anledning til yderlige spørgsmål, skal du være meget velkommende til at skrive til mig på kontakt@annikamilo.dk. Så vil jeg gerne uddybe i kommende blog.

Har du brug for personlig vejledning, kan du benytte dig af min gratis Drop In Café mandag aften kl. 18:00-20:00 eller booke en personlig samtale på +45 29 92 90 59 eller kontakt@annikamilo.dk

/0 Kommentarer/af