Følg selv op på din sag……

Billedresultat for følg selv op på tingene



Det kan give rigtig meget frustration, at føle, at der intet sker i jeres sag. Følelsen af, at du intet kan gøre og blot må værne dig med tålmodighed. Tiden går bare, uden at der er nyt.


DER ER DOG MASSER DU SELV KAN GØRE!!!!!!!!!!!!!


Og min erfaring er, at vi får det bedre af at kunne handle end vi blot afventer, at andre skal handle på vores vegne.


Husk: Du er den der har allermest interesse i, at din sag kommer videre.


Skridt nr. 1 kan være at få et overblik over din sag ved Jobnet.dk. Der kan du læse, hvilke aftaler der er lavet med jobcentret. Og du kan se de helbredsmæssige dokumenter, som jobcentret er i besiddelse af.


Skridt nr. 2 kan være, at danne dig et overblik over dine helbredsmæssige oplysninger via Sundhed.dk og Min Sundhedsjournal. Her kan du læse om, hvilke behandlinger du har været igennem ved regionale tilbud som sygehuse og psykiatrien.


Hvis der f.eks. afventer en Generelle helbredsattest fra din egen læge, er det helt okay, at kontakte din læge, for at høre, hvorvidt attesten er sendt afsted. Og derefter kontakte din sagsbehandler, for at få et møde vedr. gennemgang af den Generelle helbredsattest og det videre forløb. Dette kan hurtigt spare dig for masser af tid i din sag. Og tættere på en afklaring.
/0 Kommentarer/af

Nyt samarbejde


Det er med stor glæde, at jeg kan oplyse, at jeg er indgået i et samarbejde med Aalborg smerte- og sportsklinik.


Dette samarbejde kan være med til at fremme din sag. Aalborg smerte- og sportsklinik, kan være et rigtig godt alternativ til de offentlige smertecentre. Og de kan, efter anmodning, være behjælpelig med at beskrive dine skånehensyn, din funktionsevne og hvilke behandlingsmuligheden de kan pege på.
Aalborg smerte- og sportsklinik har en vifte af tilbud. Lige fra Genoptræningsplan til sportsmassage. Du vil i samråd med klinikken, få lagt en plan, som passer til dine ønsker og udfordringer. I fællesskab vil vi få beskrevet forløbet, så din sag står skarpt og præcist.


Ønsker du at få yderlig information, så skal du være velkommen til at kontakte klinikken på 21 95 78 88 eller jeg på 29 92 90 59.

/0 Kommentarer/af

Tag endelig kontakt til dit jobcenter

I flere af de sager jeg er partsrepræsentant eller bisidder i, oplever jeg, at det kan være svært, at nå igennem til sagsbehandleren. Dette kan skyldes mange ting. Sagsbehandleren kan være syg, på kursus, have ferie, optaget af andre samtaler og meget mere. Jeg ved at en af de mest vigtige redskaber vi har, for at fremme vores sag, er at selv tage initiativ og kontakte sagsbehandleren, for at følge op på, hvor sagen nu står. Dette gælder også, selv om der er lavet en langsigtet plan. Denne kan ændres, grundet nye oplysninger. Og husk altid: Du har mere interesse i at din sag bliver belyst hurtigst muligt, end din sagsbehandler har. Det er dit liv og din fremtid, og derfor dig, der er mest berørt af at have en sag ved jobcentret.

I mange jobcentret har de afgrænset telefontid og det er kun muligt at komme til at tale med sin sagsbehandler i netop dette tidsrum. Alternativet er at skrive en mail, hvilket kan være en fordel, da du så har dokumentation på, at du har taget kontakt og hvad det er du ønsker at få uddybet. Hvis sagsbehandler ikke kan træffes, går jeg altid igennem jobcentret og anmoder om at komme til at tale med deres vagttelefon i den givende afdeling. Derved kan jeg få information om, hvorledes og hvordan jeg kan få fat på sagsbehandleren og de gør opmærksom på, at jeg har haft taget kontakt direkte til sagsbehandleren.

Nogen gange kan det være ekstra svært at få fat på sagsbehandleren og så er det intet i vejen for at bede om afdelingslederens oplysninger og tage kontakt til vedkommende. Her kan du endda være med til at hjælpe afdelingslederen, ved at gøre det synligt, at der er behov for at se på, hvorledes vi som borgere nemmere kan komme igennem til vores sagsbehandler. Jobcentrene har igennem flere år, forsøgt at fremme brugertilfredsheden og derfor vil din erfaring altid være en hjælp for dem. Jobcentret har ingen mulighed for at gøre deres arbejde endnu bedre, hvis ikke vi som borger oplyser, hvorledes vi oplever at være bruger af systemet. Jeg vil altid anbefale at alt dialog foregår i en tone, der fremmer samarbejdet. Hermed vil jeg henvist til at spørge nysgerrig ind til, hvorvidt der er noget du selv kan gøre, for at få nemmere kontakt til sagsbehandleren. og hvad du tænker kan fremme samarbejdet.

Når alt dette er sagt, er jeg helt bevist om, at overskuddet omkring at selv følge op på din sag, kan være minimal. Og at din situation kan virke meget uoverskuelig. Og usikkerheden omkring hele fremtiden fylder. Min erfaring er, at det bedste for alle, er at have én ved vores side, som vi kan vende sagen med og som måske kan være behjælpelig med kontakten til jobcentret. Blot det at få sat ord på vores frustration, kan være med til, at vi føler, at vi har indflydelse på vores liv og kan være med til at bestemme, hvorledes vores liv skal se ud. Ønsker du dig én ved din side, som også kender spillereglerne i jobcentret, skal du være meget velkommen til at tage kontakt her for en uforpligtende samtale.

Jeg ønsker dig et rigtig godt samarbejde med dit jobcenter og din sagsbehandler.

/0 Kommentarer/af

Jobcentret sender mig i den ene arbejdsprøvning efter den anden, hvorfor?

Arbejdsprøvning er jobcentrets mulighed for at få afklaret, hvor mange timer du kan klare at arbejde og under hvilke forhold. Igen har jobcentret, som nævnt i min Blog Hvorfor har jobcentret altid fokus på arbejde, altid fokus på at du bliver en del af fællesskabet og derved en del af arbejdsstyrken.

Nå det så er sagt, møder jeg mennesker, der har været igennem flere arbejdsprøvninger og nogle af meget lang varighed. Og de er forståelig nok undren over, hvordan dette kan være. Jeg ser at der er forskellige forhold, der kan ligge til grunde for at dette sker. I min Blog Læser jobcentret slet ikke mine helbredsoplysninger nævner jeg skånehensyn og helbredsoplysninger. Netop hvis der ikke er fuld fokus på alle dine skånehensyn eller der kommer nye helbredsmæssige oplysninger på dig, mens du er i en arbejdsprøvning, kan det gøre, at arbejdsprøvninger skal forlænges eller helt afbrydes og en ny arbejdsprøvning skal iværksættes.

Derfor er det så vigtigt, at der bliver taget hensyn til alle dine skånehensyn og de tiltage, der kan behjælpe disse. Dette kan være ved at få en fysioterapeut ud på arbejdspladsen, og være med til at indrettet arbejdspladesen, så den passer til dine skånehensyn og kan mindske dine fysiske eller mentale begrænsninger. Dine skånehensyn får du netop beskrevet i dine helbredsmæssige oplysninger, så derfor vil jeg fortsat opfordre dig til, at være opmærksom på, om alle dine skånehensyn bliver ordenligt beskrevet i dine helbredsmæssige dokumenter.

Hvis der kommer nye helbredsmæssige oplysninger på dig, mens du er i en arbejdsprøvning, kan der i disse også være nye skånehensyn. Og derved danner den nuværende praktik, ikke et retvisende billedet af din arbejdsevne. Derfor skal den nuværende arbejdsprøvning rettes til, i forhold til alle dine skånehensyn og kan dette ikke lade sig gøre, skal en ny arbejdsprøvning påbegyndes.

En anden ting, der kan være med til at din arbejdsprøvning bliver forlænget eller du skal igennem flere arbejdsprøvninger kan være, hvis der er et ustabilit fremmøde og at arbejdsprøvningen løber over en kort periode, inden den må afbrydes. Når jobcentret skal lave en brugbar redegørelse af din arbejdsevne, så skal arbejdsprøvningen vise, at du har kunne deltage stabilt og den skal være over en længere periode. Normalt er det min. 13 uger. I den tid, skal jobcentret have forsøgt at sætte din tid op og ned, så de kan finde det antal timer, din arbejdsevne er på. Min erfaring er, at når der er et ustabilit fremmøde eller arbejdsprøvningen må afbrydes før tid, så skyldes det, at der ikke er taget hensyn til dine skånehensyn, at der kommer nye helbredsmæssige oplysninger eller at arbejdspladsen ikke er klædt på til at have folk i arbejdsprøvning.

Jeg anbefaler altid, at vente med at iværksætte en arbejdsprøvning, til de helbredsmæssige oplysninger og dine skånehensyn er optimalt beskrevet. Og du er blevet mere bevist om, hvad du kan og ikke kan, samt hvad der kan afhjælpe dig i de situationer, der er mere udfordrende. Desuden vil jeg anbefale, at du tydeligt beskriver, hvad det er der sker, når du bliver nød til at holde en pause fra arbejdet. Hvis dette er svært for dig, kan du spørge om muligheden for at få en mentor på arbejdspladsen, som netop kan være med til at beskrive din indsats på arbejdspladsen. Det er også vigtigt, at du giver dine kommentar til den redegørelse, som jobcentret laver angående din arbejdsevne, samt selvfølgelig undervejs i din arbejdsprøvning.

Når der er taget hensyn til ovenstående oplever jeg, at der kun behøves at etableres én arbejdsprøvning, hvis matchet mellem arbejdsplads og dig er korrekt. Jeg vil henvise til, at det i princippet ikke er vigtigt hvad du laver i en arbejdsprøvning, blot at arbejdspladsen kan tage hensyn til din helbredsmæssige situation og kan leve op til dine skånehensyn. Du er der kun for at få en beskrivelse af din arbejdsevne. Husk dog at du selv har stor indflydelse på, hvor du ønsker at komme hen og du må meget gerne selv rette henvendelse til en arbejdsplads, du syntes er interessant eller oplyse din jobkonsulent- blot husk dine skånehensyn.

/0 Kommentarer/af

Læser jobcentret slet ikke mine helbredsoplysninger?

Dette spørgsmål får jeg mange gange, når mennesker er kommet ind i systemet på grund af helbredsproblemer. Og det korte svar er: jo det gør de. Deres fokus er dog, som nævnt i min tidligere Blog Hvorfor har jobcentret altid fokus på arbejde, altid på dine muligheder for at blive tilknyttet arbejdsmarkedet, i det omfang som er muligt, i din helbredsmæssige situation.

Desuden får jobcentret hjælpe fra en Lægekonsulent, til at få oversat de latinske gloser. Og mest vigtigt, til at få et overblik over dine helbredsmæssige dokumenter i form af journaloplysninger, statusattester, general helbredsattester, afsluttende statusser, epikriser m.m. Lægekonsulenten kan gå ind og vurderer, hvorvidt en behandling generelt vil fremme din helbredsmæssige situation, når han/hun ser på hele din helbredsmæssige situation.

Der er 2 ting jobcentret specielt lægger mærke til, når de læser din helbredsdokumenter. Det er om der er behandlingsmuligheder og hvorvidt disse skal afprøves, for at forbedre dit helbred. Dette kan både være i form af operationer, medicin, træning og så videre. Desuden ser de på, hvilke skånehensyn der er i forhold til dine helbredsmæssige udfordringer og hvad der kan være med til at behjælpe disse skånehensyn. Det kan være i form af flere pauser, mere ro, kortere intervaller når du skal lave noget m.m.

Og hvad kan du så bruge denne viden til? Dette er vigtigt når du ved, at en sundhedsfaglig personale skal beskrive din helbredsmæssige situation. Derved har du mulighed for at komme med dine kommentar, så du få dækkes alle dine skånehensyn og få noteret disse ned i dine helbredsmæssige dokumenter. Så er du mere sikker på, at det bliver en realistisk plan jobcentret laver fremadrettet med dig. Desuden kan du få en god snak med det sundhedsfaglige personale, om de behandlingsmuligheder der er. Samt hvorvidt kommende behandlinger vil give så effektive forbedring i dit helbred, at beskrivelse af dette er med til at fremme din sag. Derved få du muligheden for at bidrage med dine egne erfaringer og er mere bekendt med, hvad det er der bliver sendt til jobcentret.

Jeg benytter mig altid af muligheden for at kontakte Sundhedsfaglige personale, for at få en dialog om, hvad der er vigtigt, de har fokus på, når de skriver diverse helbredsmæssige dokumenter. Desuden har vi altid mulighed for at komme med vores egne kommentar og vedlægge relevante dokumenter, når sagen skal vurderes af Lægekonsulenten eller anden instans. For mig er alting et samarbejde, for at opnå dine ønsker.

/0 Kommentarer/af

Den glade socialrådgiver – hvad gavner det din sag?

Da jeg i sin tid startede som sagsbehandler, var det fordi at jeg var nysgerrig på, hvorfor det system som vi alle har valgt, har så dårligt et ry, at ingen ønsker at være en del af det. Og kunne jeg tillade mig at være med til at kritisere et system, som jeg endelig ikke kendte fuldt ud? Og hvor var et bedre sted at lære dette at kende end ved at arbejde i selve systemet.

Desuden havde jeg en overbevisning om, at masser af positiv energi vil gavne meget mere end kritik. Derfor begav jeg mig ud på en mission, hvor jeg ville være nysgerrig, spørgende, undrende og nytænkende. Og altid var min kommunikation positiv og respektfuld.

Jeg erfarede hurtigt at min tilgang åbnede døre og gav en solidt netværk. Alt sammen til gavn for de borgere, jeg samarbejdede med. Og borgerne følte sig set og hørt, og skulle bruge mindre energi for at kæmpe deres sag. Det gav dem mere energi til, at de kunne sætte sig ind i, hvordan de fremmede deres egen sag og vi i fællesskab nåede effektiv og hurtigt i mål.

Nøglen til at dette kan lykkes ligger i, at sørge for, at din socialrådgiver er glad! Og hvorfor så det? Din socialrådgiver er et menneske som alle os andre. Hvis hun/han oplever at hun/han konstant skal være i forsvarsmode, er det helt naturligt for mennesker, at vi går i kamp eller frys position og har øje for at vi selv overleve. Alle barriere er oppe og derved er fokus flyttet fra din sag.

Til gengæld hvis vi indgår i en respektfuld og positiv dialog, ved at spørge nysgerrig og oprigtig ind til, baggrunden for din socialrådgivers vejledning, så vil han/hun føle sig tryg og vil vi kunne fremme samarbejdet og derved din sag. Desuden vil vi som mennesker altid søge hen til hvor tingene føles godt, så hvis din socialrådgiver tænker positivt om din sag, vil han/hun hellere vælge at se på den, end den sag som vækker ubehagelige følelser hos hende/ham.

Tænk på sidste gang nogen havde gjort at du var i forsvarsposition og at du ikke var glad, følte du dig da tryg og var du parat til at indgå i et samarbejde med vedkommende? Nej vel. Så tænk på, at nogen havde været respektfuld og indgået i en positiv dialog med dig, vil du så have lyst til at fortsætte samarbejdet? Ja helt sikkert.

Derfor er det til gavn for din sag, at din socialrådgiver er glad.

/0 Kommentarer/af