Hilsen fra kunde efter 8 måneders samarbejde og indstilling til førtidspension

D. 18.11.2019 modtog jeg denne hilsen og fine gave, efter at jeg havde haft et fantastisk samarbejde med kunden og Vesthimmerlands kommune igennem de sidste 8 måneder. Den dag var kundens sag på Rehabiliteringsmøde og de indstillede til en førtidspension. Dette til tros for, at kunden ikke havde været i en arbejdsprøvning.

Først og fremmes tusinde tak for den flotte hilsen og gave, som varmer rigtig meget. Og selvfølgelig for de mange samtaler vi har haft undervejs. Det har været endnu en lærerig erfaring, hvor måler altid har været at fremme samarbejdet, respekten og tillid mellem borger og kommunen/regionen. Vi har været vidt omkring i denne sag og har haft en god og løbende dialog , med læge, sagsbehandler, jobkonsulent, afdelingsleder, behandlingscenter Sano og Skørping, hjælpemiddelcentralen, frivillige behandlingskurser m.m. Altid med blik for, at alle de involverede havde forståelse for hinanden arbejdsområder og på, hvad der var behov for beskrivelser af og hvorfor.

Lægeligt har vi haft fokus på at få beskrevet kundens ressourcer og begrænsninger. Skånehensyn har været vigtig for os, for at kommunen havde et overblik over, hvad der skulle tages hensyn i en arbejdsprøvning. Både de mentale og fysiske skånehensyn er beskrevet af egen læge og behandlingscentre. Og vores samtale med disse, har givet et enslydende billedet af kundens ressourcer og begrænsninger. Derved havde kommunen faglige dokumentation på, hvad der var muligt for kunden.

I et forsøg på at finde et praktiksted, kom vi selv med forslag, vi fandt muligt i forhold til skånehensyn. Og jobkonsulent tog kontakt til flere af de nævnte steder, samt undersøgte yderlige muligheder. Arbejdsgiver havde svært ved at overholde skånehensynene og måtte derfor afvise at kunden kunne komme i arbejdsprøvning. Dette fik jobkonsulenten godt beskrevet med henvisning til dokumentation fra lægefagligt personale. Og i samråd med sagsbehandler og afdelingsleder blev det vurderet, at det ikke var muligt at etablere en arbejdsprøvning.

Alle har igennem forløbet være forstående, lyttende, undersøgende, spørgende og har haft fokus på at fremme sagen. Igen vil jeg sige en stor tak for et fantastisk samarbejde til alle involverede i denne sag.

I sidste uge havde jeg en 22 årigs sag på Rehabiliteringsmøde og teamet valgte at indstille dette unge menneske til en Førtidspension. Til stor glæde for vedkommende og vedkommendes familie. Jeg har været partsrepræsentant i sagen siden april 2019.

Vejen for dette unge menneske og dennes familie har været lang. Der har, som ved andre sager, været fokus på muligheden for at blive tilknyttet arbejdsmarkedet fra jobcentres sid,. Derfor var min første opgave, at få indsamlet oplysninger der dokumentrede, hvorvidt vedkommende kunne være tilknyttet arbejdsmarkedet. Jeg samarbejdede her med psykiater og aktivitetssted, hvor vi fik skrevet redegørelser i forhold til vedkommendes muligheder for tilknytning til arbejdsmarkedet. Disse redegørelser dokumenterede tydeligt, at der i dette tilfælde, var tale om livskvalitet og blot at kunne begå sig i hverdagen. Desuden fik jobcentret dokumentation på, at en arbejdsprøvning vil forværre vedkommendes tilstand og derfor kom en arbejdsprøvning ikke på tale.

Derefter skulle vi have dokumenteret, hvorledes vedkommendes hverdag forløb. Hvilke ressourcer havde vedkommende, og hvad var med til at forværre vedkommendes situation i hverdagen. Her fik vi dokumentation fra Bostøtte og forældre, der gav en dybdegående beskrivelse af vedkommendes daglige udfordringer. Og hvordan vedkommendes hverdag kan se ud, på en god dag. Vedkommende selv har forsøgt at være med inde over sagen. Dog med negativ resultat, så sagen er kørt igennem med hjælp fra vedkommendes forældre og jeg som partsrepræsentant.

Jeg har oplevet en helt fantastisk forståelse fra jobcentres side, og de har forsøgt at efterleve vores ønske om at beskytte dette unge menneske bedst muligt. De har accepteret at alle møder er foregået uden deltagelse af dette unge menneske. At vi, på vegne af dette unge menneske, har haft dialogen med psykiatrien, aktivitetssted og bostøtte. Jobcentret har sørget for, at Rehabiliteringsmødet kunne foregå via Skype, så vedkommende kunne være i trykke rammer i forældrenes hjem. Desuden havde de forståelse for, at vedkommende blot hilste på til Rehabiliteringsmødet og derefter forlod mødet. Anmodning om at spørgsmål vedr. sagen blev henvendt til forældre og jeg, blev også accepteret.

Der blev fra begyndelsen af, lagt en tydelig plan om, hvad det var der skulle belyses i sagen. En plan der levede op til jobcentret arbejdsgange og lovgivningsmæssige krav. Og hvor der blev taget hensyn til dette unge menneske, og familien fik oplyst de enkelte trin vi skulle igennem. Jeg har kørt sagen igennem på rene dokumentationer og med minimal deltagelse fra vedkommende. Familien er løbende blevet forklaret, hvorfor de forskellige dokumentationer var vigtige og hvad der vile ske med sagen i jobcenterregi. Familien og jeg har løbende lavet en forventningsafstemning, så dette unge menneske, kunne rumme hele dette forløb.

Nu kan en familie have fokus på fremtiden og få ro på deres tilværelse. Jeg vil ønske dette unge menneske og familie alt mulig lykke til.

Midt i skybruddet i denne uge, havde en ung mand søgt ly i vores kælderskakt. Jeg tilbød ham at låne en paraply, så han kunne komme tørt hjem. Vi aftale at han bare kunne stille den uden for vores dør. I går kom jeg så hjem og min paraply stod udenfor vores dør med beskeden:

” Hej venlige sjæl. Jeg vil bare lige sige tusinde tak for lånt parablyen. Jeg kender ikke engang dit navn, men for mig vil du altid være den varm hjertet venlige sjæl som bor i Neighborhood.

Med venlig hilsen Kristian, en der har lånt dit parably”

Fantastisk hvad tillid, samarbejde og respekt kan føre med sig:-)

I april blev jeg kontaktet af en borger, som havde et ønske om at overgå til et Ressourceforløb og havde brug for vejledning til, hvordan dette kunne lade sig gøre. Jeg gik ind i sagen som Partsrepræsentant og vi fik lavet en realistisk plan, for den kommende tid, i samarbejde med jobcenters Socialrådgiver. Og så er det godt nok gået stærkt!

Psykiater, Bostøtte, Aktivitetssted, Socialrådgiver blev alle vejledt mod det fælles mål: at få sagen på Rehabiliteringsmødet, samt hvorfor dette var vigtigt. Alt dokumentation blev leveret hurtigt og fyldestgørende, og sagen kunne vurderes ved Socialmedicinsk enhed og derefter til kvalitetskontrol. I onsdags fik vi så besked på, at sagen er blevet godkendt til at komme på Rehabiliteringsmøde.

Jeg takker for en fantastisk indsats fra jobcentret, psykiatrien, Visitation Social og Aktivitetssted.

Glæder mig til at endnu et menneske får et overblik over, hvad fremtiden kommer til at bestå af, så vedkommende kan få ro på livet.

Jeg vejleder lige nu en ung kvinde, lad os kalde hende Rosa. Rosa har læst og givet sin accept af, at jeg skriver denne blog omkring hendes situation.

Rosa har været i efterværn de seneste næsten 3 år. Hun har netop afsluttet gymnasiet og er ved at flytte hjemmefra. Hun har søgt ind på en videregående uddannelse og alt tegner lyst for den unge kvinde.

I marts måned 2019 oplyste kommune at hendes efterværn vil blive stoppet og at hun skulle søge SU i stedet. Efter en dialog med kommunen, valgt de heldigvis at forlænge efterværnet til 30.06.19 og Rosa var færdig med gymnasiet.

Rosa fik besked på, at hun kunne søge uddannelseshjælp, når hun ikke længere var på efterværn. Desværre har familieafdelingen ikke været opmærksom på, at når et ungt mennesker har afsluttet hendes gymnasieuddannelse og har søgt ind på en videregående uddannelse, så er hun ifølge lovgivningen ikke berettet til uddannelseshjælp. Dette vil hun først være berettet til, hvis hun kan dokumentere, at hun ikke er kommet ind på uddannelsen. Rosa kan dog se at hendes gennemsnit er lavere, end kravet på hendes videregående uddannelse.

Rosa har siden februar 2019 forsøgt at finde et arbejde, men usikkerheden om, hvornår hendes efterværn slutter, hendes eksamen og planlægning omkring at flytte hjemmefra, har fyldt for Rosa. Rosa skulle nu bruge tiden til at finde et arbejde. Hun er dog ved at sunde sig over, at hun står uden mulighed for at blive berettet til uddannelseshjælp.

Jeg har været i dialog med kommunen og de har erkendt at Rosa er blevet vejledt forkert i forhold til uddannelseshjælp, samt at det er korrekt at Rosa ikke er berettet til uddannelseshjælp. De oplyste i første omgang, at Rosa blot stod i samme situation som alle andre unge mennesker, der har færdiggjort en grunduddannelse og har søgt ind på en videregående uddannelse. Heldigvis var min seneste samtale med Rosas socialrådgiver en anden. Hun var ved at undersøge, hvorvidt jobcentret skal være behjælpeligt i Rosas situation eller om familieafdelingen skal indover igen.

Tak til kommunen for at være lydhør og gerne vil indgå i en undersøgelse af, hvorvidt de kan være behjælpelige i Rosas situation.

Svaret blev at kommunen valgte at tilbyde, at Rosa kunne søge enkeltydelse til udgifter hun evt. ikke havde råd til selv at betale, samt oplyse at Rosas plejefamilie var blevet sagt op for sent, så de får ydelse fra kommunen i juli måned, så dem kan de give til Rosa.