Indlæg

En af de udfordringer jeg oplever, når vi bliver ramt af depression eller/og angst, er at vi bliver henvist til behandling ved psykolog eller psykiater, hvor der tit er der ventetid, samtidig med, at der kan være en egenbetaling. Ventetiden gør tit at vores tilstand bliver forværret og egenbetalingen kan afholde nogen fra at begynde i behandling.

Heldigvis er der kommet en anden form for behandlingstilbud, som kan være med til at behandle panik angst, social fobi, enkelt forbi og let til moderal depression. Og endnu mere vigtigt, det er et tilbud du kan arbejde med hjemme fra din egen stue og på de tidspunkter, du kan finde overskud til det.

Det er Region Syddanmark, der har lavet et Internetbaseret behandlingstilbud, hvor du i første omgang skal udfylde et skema, hvor du oplyser, hvilke udfordringer du oplever i din hverdag, Derefter vil du via Skype, have én times samtale med en psykolog, hvor hun/han vil spørge yderligt ind til dine udfordringer. Psykologen vil nu vende din beretning med hans/hendes kollegaer, for at vurdere, hvorvidt de kan tilbyde dig et forhandlingsforløb.

Forløbet er på 10-12 uger og tilrettes dine udfordringer. Du vil løbende modtage skriftelig og video information om, hvad dine udfordringer betyder og hvilke redskaber der kan afhjælpe. Samtidig vil du får nogle opgaver og en ca. ugentlig skriftelig tilbagemelding på disse fra din psykolog.

Tilbuddet er gratis og du bliver spurgt, hvorvidt det er okay, at din praktiserende læge får information om, at du deltager i forløbet. Du kan godt være i forløbet, selv om din praktiserende læge ikke bliver informeret. Du skal dog være opmærksom på, at så har din egen læge ikke mulighed for at følge op på evt. viderebehandling efter endt forløb. Som jeg har forstået det, vil der på Sundhed.dk stå, at du har deltaget i forløbet.

Du kan læse meget mere om forløbet her.

Håber at dette kan være med til at forbedre din livskvalitet og give dig nogle redskaber, som du kan bruge fremadrettet.

Ønsker dig rigtig god fornøjelse.